|
Filosoffen og oksen
Der var engang en møller, der havde en okse,
som han brugte til at male korn til mel med. Oksen gik rundt i ring i en
bogstavelig ’trædemølle’ og trak derved en stang, der var forbundet med en
møllesten.
En dag kom en filosof forbi og så mølleren og hans okse.
Filosoffen lagde specielt mærke til, at oksen havde en klokke bundet om halsen.
”Hvorfor har oksen en klokke om halsen,” spurgte han mølleren.
”Fordi så kan jeg høre, når han arbejder. Så snart han står
stille, holder klokken op med at ringe, og jeg kommer og slår til ham og får
ham i gang igen.”
”Hm,” sagde filosoffen og tænkte sig dybt om. Så sagde han,
”Hvad nu, hvis oksen beslutter sig til at snyde dig, og i stedet for at gå
rundt stiller sig op og blot ryster på hovedet?”
Mølleren så medlidende på filosoffen og sagde, ”Min kære
filosof, han er en okse, ikke en filosof.”
[Fortalt af Suhotra Swami. Hvad værdi har stor
intelligens, hvis den blot bruges til at udtænke, hvordan man undgår at gøre
livets pligt og overgive sig til Krishna?]
|