Talenterne

En mand skulle rejse udenlands og kaldte sine tjenere til sig for at betro dem sin formue. En gav han fem talenter, en anden to og den sidste en.

Straks gik han, som havde fået de fem talenter, i gang med at handle med de fem talenter og tjente fem til. På samme måde tjente han, som var blevet betroet to talenter, to mere.

Men han, som havde fået en talent, tog denne og gemte den ved at grave den ned i jorden, så den ikke skulle blive væk.

Efter lang tid kom manden tilbage fra sin rejse, og han kaldte på sine tjenere for at gøre regnskabet op med dem. Og han, der havde fået de fem talenter, kom og gav ham de fem plus dem, han havde tjent, med ordene, ”Herre, fem talenter betroede du mig, og jeg har tjent fem talenter til.”

Manden sagde, ”Du er en god og tro tjener. Du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget.”

Derefter kom han med de to talenter, ”Herre, med de to talenter, du betroede mig, har jeg tjent to mere.”

Manden sagde igen, ” Du er en god og tro tjener. Du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget.”

Til sidst kom han, der var blevet betroet én talent. ”Min herre, af frygt for dig gemte jeg din talent i jorden, så den ikke skulle gå tabt. Se her, nu giver jeg den tilbage til dig.”

Tjeneren troede, at han havde glædet sin herre, men manden blev vred og sagde, ”Du dårlige og dovne tjener,” og  han sagde til de andre tjenere, ”Tag hans talent fra ham og giv den til ham, der allerede har ti talenter, og kast denne unyttige tjener ud i mørket.”

(Fri gengivelse af en af Jesu berømte lignelser. Moralen taler for sig selv. Lad os bruge alle talenter, som Krishna har betroet os, og give resultatet tilbage til Ham.)