Livet er dejligt

Om denne historie passer til vores sobre magasin, er ikke helt sikkert, men Gamle Ole plejede at fortælle den. Egentlig er det ikke en historie, men en beskrivelse af menneskelivet i en nøddeskal.

Det korte af det lange er, at en mand har fire stadier i livet. Det første stadie hedder:

”Sikke et dejligt liv!”

Som årene går, får den aspirerende livsnyder øjnene åbne for verdens store muligheder og udfordringer, og dette stadie i livet hedder:

”Sikke en dejlig pige!”

I takt med at livets mange ansvar og pligter gør sit indtryk på manden og hans selvbevidsthed om livets dybere værdier, kommer han til det tredje stadie:

”Sikke en dejlig mad!”

Til sidst på sin livsaften sidder en moden og afklaret mand og skuer tilbage på et langt livs erfaringer. Dette stadie hedder:

”Sikke en dejlig afføring!”

(Igen er vi ikke sikre på, om ovenstående gennemgang af livets stadier er stueren nok til vores lille blad, men på den anden side er det altid gavnligt med praktisk indsigt i den materielle verdens natur.