Kamandalu-terapien 

  En sadhu sagde engang under en klasse, at ved at følge den hengivne tjenestes proces kan alle gradvist erfare Gud. En ung mand i forsamlingen blev dog ved med at insistere på, at han kun kunne tro på Gud, hvis sadhuen kunne vise Ham med det samme. Til sidst blev sadhuen træt af at høre på ham.
   ”Jeg har en særlig terapi, kamandalu-terapien, der kan få dig til at forstå. Har du lyst at komme herhen?”
   Den unge mand gik op til sadhuen, og sadhuen sagde, ”Buk dig ned.” Den unge mand bukkede sig ned. Sadhuen tog sin kamandalu [en tung vandkrukke af ler] og slog den voldsomt ned på mandens hoved. Kamandaluen gik i stykker, og manden tog sig til hovedet i smerte.
   Alle var chokerede.
   ”Du er ingen sadhu,” sagde den unge mand rasende. ”Du er en kriminel bølle.”
   ”Jeg gjorde dig det udtrykkeligt klart, at jeg ville udøve en terapi på dig,” sagde sadhuen. ”Hvad klager du over?”
   ”En terapi! Det var ingen terapi. Det var et voldeligt overgreb. Alt, jeg har fået, er en drønende hovedpine.”
   ”Hvilken hovedpine?” sagde sadhuen. ”Jeg kan ikke se, at du har hovedpine. Vis mig din hovedpine med det samme.”
    ”Hovedpine er da ikke noget, man kan vise andre,” sagde den unge mand. ”Hovedpine kan man kun selv erfare.”
   ”Aha,” sagde sadhuen roligt. ”Nu begynder du at forstå. Gud kan man heller ikke sådan lige vise for andre. Gud skal erfares.”
    Den unge mand blev tavs og begyndte at tænke.

(Fortalt af Suhotra Swami)