Indiens virkelige ånd 

En ung udlænding var på besøg i Indien og stod foran en lille butik på en markedsplads. Han så en lille dreng løbe rundt og lege, en midaldrende mand betjene kunderne og en gammel mand med briller læse fra en tyk bog. Han gik hen til den gamle mand og spurgte, hvad han læste. 

”Srimad-Bhagavatam,” svarede den gamle mand og fortalte, at dette var bogen, man  læser, før man forlader denne verden for at forstå livets store spørgsmål. Den unge mand spurgte lidt mere og fik at vide, at den midaldrende mand var den gamle mands søn, og den lille dreng var hans barnebarn. Efter et par venlige ord mere gik den unge udlænding videre. 

30 år gik, og mange forandringer fandt sted i verden. Skæbnen ville det, at den samme mand igen besøgte Indien. Ud af nysgerrighed tog han hen for at se, hvad der var sket med den lille butik, han havde stået overfor for 30 år siden. Til sin overraskelse så han sen gamle mand sidde og læse Srimad-Bhagavatam, den midaldrende mand have travlt med butikken og den lille dreng løbe rundt og lege. 

Forbløffet henvendte han sig til den gamle mand og fortalte, at han havde været her for 30 år siden. ”Hvorfor ser du ikke ud til at være blevet ældre på disse 30 år?” spurgte han videre, ”Hvorfor er du ikke blevet færdig med bogen endnu? Og hvorfor er din søn og dit barnebarn ikke blevet ældre?” 

Den gamle mand kiggede på europæeren og tænkte sig lidt om. Så forstod han grunden til hans forvirring. ”Ser du, den gamle mand, du så, var min afdøde fader. Jeg stod dengang for butikken, men nu har jeg overdraget den til min søn, der var den lille dreng, du så lege. Det er hans søn, der nu løber rundt og leger her.” 

Således forstod udlændingen, at selv om Indien på overfladen ændrer sig voldsomt, forbliver den indre ånd den samme og har gjort det siden tidernes morgen.