Himmel og helvede

En død mand bringes til St. Peter ved himmelens port. St. Peter siger, ”Du har været en god mand og kan vælge, om du vil i himlen eller helvede.”

Manden svarer, ”Men jeg ved intet om himlen eller helvede.”

”Lad mig vise dig begge,” siger St. Peter. Han tager først manden med ned til helvede, som er en kæmpesal, hvor millioner af mennesker sidder ved bordene, der er dækket med masser af velsmagende mad. Trods det ser alle der ud til at være så udsultede, som kom de fra koncentrationslejre.

”Hvorfor er folk så magre, hvis der er så megen mad?” spørger manden.

”Se foran dem,” siger St. Peter. ”De har alle to meter lange kinesiske spisepinde, som de skal spise med. Kun en sjælden gang lykkes det for en af dem at få en krumme i munden. Derfor er de så udsultede.”

Så tager St. Peter manden til himlen, der også er en kæmpesal, hvor millioner af mennesker sidder bænkede om borde med masser af lækker mad. Ligesom i helvede sidder folk også med to meter lange spisepinde, men her ser de lykkelige og velnærede ud.

”Hvad er forskellen imellem helvede og himmel?” spørger manden. ”I helvede var der de samme spisepinde, men der sultede de, og her er de mætte.”

”Forskellen er,” siger St. Peter, ”at i helvede forsøger de alle at give sig selv mad. I himmelen giver de hinanden mad.”  

(Hørt af en hengiven fra en lastbilchauffør under en blaffertur).