Guldgraverne

Fire garvede guldgravere havde fulgtes i mange år i deres søgen efter rigdom. De havde aldrig fundet noget særligt, men en dag stødte den ældste af guldgraverne på en uudslukkelig guldåre.

”Hallo, kom her,” råbte han til den ene guldgraver, ”Jeg har fundet en guldåre med mere end rigeligt til os alle. Kom og tag, hvad du vil have.”

Guldgraver nummer to sagde, ”Altid er det mig, der skal stå for tur. Kan du ikke bare bede en af de andre om at komme og tage guldet?”

Den ældste guldgraver sagde så til guldgraver nummer tre, ”Kom og grav alt det guld op til dig selv, som du har lyst til.”

Guldgraver nummer tre svarede, ”Du glemmer vist, hvordan du har behandlet mig igennem alle disse år. Altid kritiserer du mig og gør grin med mig, når de andre er til stede. Men jeg har fået nok. Jeg er bitter. Fra i dag er det slut med at få mig til at hoppe og springe og danse, som du vil have.”

Den gamle guldgraver vendte sig da til guldgraver nummer fire, ”Kom og hent guld og vær en rig mand resten af dit liv!”

Den fjerde guldgraver sagde, ”Det er ikke så enkelt, som du tror. Jeg havde en meget vanskelig barndom. Jeg fik altid at vide, at jeg aldrig ville blive til noget. Det sidder så dybt i mig. Jeg har bestilt tid hos en psykolog. Måske kan han hjælpe mig.” Han satte sig ned og græd.

Undrende fortsatte den gamle guldgraver med at hente rigdom fra den uudslukkelige guldåre.