Den nysgerrige abe  

Der er en kort, men fin historie på sanskrit om en abe og en skovhugger. En skovhugger var ved at fælde et træ, og ved dagens ende var han halvt færdigt med at save træet. For at kunne fortsætte den næste dag tog han derfor en kile og satte den fast i kløften, han havde savet, og gik hjem.

Efter han var gået, kom en nysgerrig abe frem og kiggede på træet og kilen. Den undrede sig, hvad er det for noget. Den satte sig ned og stak hånden ind i kløften og undersøgte den osv. Nu begyndte den at trække i kilen, for aber er altid fulde af spilopper. Den tænkte ikke over, at dens hale og en del af dens bagdel var inde i kløften, så da den trak kilen ud, blev den klemt fast og kunne ikke komme ud og døde følgelig.

(Instruktionen er, at man skal ikke lave noget, man ikke er egnet til. Gør man det, går det ligesom med aben. Man skal gøre det, som er naturligt for en og let for en [og være tilfreds med det, red.])