Den lykkelige mand

Der var engang en konge, der var meget ulykkelig. Han var så ulykkelig, at han  prøvede alt, men intet og ingen kunne hjælpe ham af med hans ulykke.

Til sidst sagde en vis mand til ham: ”Find en mand, der er fuldstændigt lykkelig. Få fat på hans skjorte og tag den på, for så bliver du også lykkelig.”

Kongen sendte sendebud ud i alle retninger i sit kongerige for at finde en mand, der var fuldstændigt lykkelig, men alle vendte de tilbage med uforrettet sag.

Til sidst skete der dog det, at et af sendebudene fandt en fuldstændigt lykkelig mand. Sendebudet kom tilbage og fortalte, at nu havde han fundet en fuldstændigt lykkelig mand.

”Så har du hans skjorte med tilbage?” spurgte kongen utålmodigt.

”Kære konge,” sagde sendebudet, ”Der var en vanskelighed med at få hans skjorte med tilbage.”

”Hvilken vanskelighed?” spurgte kongen.

”Vanskeligheden var,” sagde sendebudet, ”at den eneste mand i hele dit kongerige, der er fuldstændigt lykkelig, ikke ejer så meget som en skjorte.” 

(Kilde: Skamstrup-Frydendal sognes kirkeblad og Kirkens Korshærs blad, nr. 6, 2002)