En bøffel gemmer sig for middagssolen 

Når det er varmt i Indien, bygger f.eks. de, der sælger sukkerrørssaft ved vejen, sig somme tider et halvtag af palmeplade som beskyttelse imod den brændende sol. En dag midt på dagen, da heden var værst, stod et sådant halvtag tomt, imens alle mennesker gemte sig andre steder og sov. (Rudyard Kipling skrev noget i denne retning, ”Spaniolere og latinamerikanere holder siesta, i Indien gemmer alle sig inden døre på dette tidspunkt, og kun gale hunde og englændere bevæger sig rundt i middagssolen.”) En bøffel, der er ved at segne om af varme, kommer forbi og får øje på halvtaget og skyggen derunder. Med sine sidste kræfter slæber den sig af sted. Et tilfreds bøffelsmil breder sig på dens ansigt, da den lægger sig ind i den frelsende skygge. 

Men bøflen har kun ligget der et par minutter, før den tænker, ”Jeg vil have noget at æde.” Den kigger sig omkring og med det samme fængsles dens øjne af de indbydende palmeblade, som halvtaget er lavet af. Og jo, uden at betænke sig begynder bøflen at æde bladene, indtil der intet er tilbage af halvtaget, og intet til at beskytte den plagede bøffel imod den brændende middagssol. 

(Fortalt af Atma-tattva Dasa. Ikke et ord i denne forbindelse om det moderne forbrugssamfund.)