Bevar håbet! 

   Engang faldt to frøer i en spand med mælk og var hjælpeløst fangede. De svømmede rundt langs indersiden af spanden, men kunne ikke komme op.

Efterhånden blev den ene helt modløs og træt af det hårde arbejde og bankede næsen mod metallet.
„Det virker ikke, vi kommer aldrig ud herfra. Hvad nytter det hele? Uhhh.“ Og han græd lidt for sig selv, imens han faldt hen og begyndte at synke ned i mælken.

Men den anden frø svømmede fortsat ivrigt videre og sagde, „Årh, kom nu, svøm videre. Vi skal bare holde ud og svømme.“ Og han oksede videre imod siden af spanden.

Han svømmede og svømmede og svømmede, indtil lige pludselig…mælken blev kærnet til smør af alt hans svømmen! Frøerne så da deres snit til at kravle op på en stor klump smør og derefter…jubiiiii...hoppede de ud i friheden igen.

(Fortalt af A.C. Bhaktivaibhava Swami. Bibeholder vi vores entusiasme og fortsætter med at være meget aktive i Krishnas tjeneste, vil den udvandede håbløshed, vi måske føler af og til, med tiden blive omformet til solid fremgang, som vi kan have fast fodfæste på.)